Flyt i ungdomsbolig som studerende

Flyt i ungdomsbolig som studerende

Det er en stor begivenhed i livet at skulle flytte hjemmefra. Pludselig skal du i større grad stå på egne ben og klare meget af det praktiske selv, og måske flytter du langt væk fra dit vante netværk og skal bygge et nyt op helt fra bunden. Og så er der lige det med boligen. Skal du studere, har du næppe mange penge til at betale en husleje, og skal du have dit eget sted at bo, skal du derfor på jagt efter en billig bolig, der matcher budgettet. Boligerne i de større studiebyer er ofte dyre og ikke mindst svære at få fingrene i, men heldigvis findes der ofte særlige ungdomsboliger, der passer i størrelse og prisklasse til en studerende.

Hvad kendetegner en ungdomsbolig?

En ungdomsbolig har typisk ét eller to værelser samt eget køkken og bad, men det er også muligt at vælge en billig bolig, hvor du har dit eget værelse, men deler køkken og måske også bad med andre studerende. Det kan være godt for det sociale og gør det nemt hurtigt at lære nye mennesker at kende, men for mange er det også rart med det privatliv, der følger med at have sit eget køkken og bad tilknyttet sin ungdomsbolig. Det er derfor en god idé at overveje hvilken type af ungdomsbolig, der passer bedst til dig.     

Hvordan får jeg adgang til at bo i ungdomsbolig?

Du kan få en ungdomsbolig ved at skrive dig op på venteliste i din lokale boligforening eller hos det lokale administrationskontor for ungdomsboliger og kollegieboliger. Systemet fungerer forskelligt afhængigt af, hvor du ønsker at bo, men søg, og du skal finde.

For at bo i ungdomsbolig skal du i langt de fleste tilfælde være studerende. Vil du være sikker på at få et sted at bo til studiestart, kan det være en god idé at skrive dig op så tidligt som overhovedet muligt, så undersøg kravene til opskrivning, og kom på ventelisten hurtigst muligt til de boliger, der matcher dine ønsker. Du får uden tvivl den bedst mulige start på tilværelsen som studerende, hvis du har tag over hovedet fra begyndelsen og ikke skal pendle langt for at kunne få enderne til at mødes.